Fordele og kvaliteter ved Six Sigma Black Belt

Det oprindelige formål med Six Sigma, som er en strategi til forbedring af forretnings drift, var at identificere og fjerne årsagerne til produktionsfejl i store industrielle projekter. Samtidig kan Six Sigma fjerne uønsket varians, blandt andet i produktionen, men også i andre af virksomhedens forretningsprocesser.

Strategien tager udspring i industrigiganter som Motorola og General Electric, selvom strategien i dag anvendes i en lang række forskellige virksomheder i alle størrelser. Det særlige ved Six Sigma er, at man, gennem statistiske metoder og værktøjer til kvalitetskontrol, kan øge effektiviteten i virksomheden.

Six Sigma skaber samtidig en særlig infrastruktur af medarbejdere i virksomheden, som belønnes med titler, der skeler til kamsportsuniverset.

Six Sigma Black Belt betyder, at du har det sorte bælte i Six Sigma og dermed er i stand til at effektivisere en virksomhed ved hjælp af de værktøjer og metoder, som Six Sigma strategien omfatter.

Dine jobmuligheder styrkes, da du med andre ord kan styre et Six Sigma-projekt, som følger en række trin fra start til slut, og i sidste ende fører et til et på forhånd fastlagt finansielt mål, som lavere omkostninger eller maksimering af virksomhedens profitmargin. Du kommer ofte til at arbejde med direkte kontakt til projektledelsen, ligesom du også får kompetencerne til selv at løfte opgaven som projektleder.

Som en Six Sigma Black Belt-certificeret konsulent, er dit fokus rettet 100 procent mod Six Sigma i virksomheden. Selve udførelsen af strategien er dit speciale og det er dig, der i sidste ende skal finde og løse problemer med Six Sigma.

Ud over Six Sigma Black Belt findes også en række andre grader, som Green Belt, samt Master Black Belt og Champions. Som Champion tager du ansvaret for implementeringen af Six Sigma, med reference til topledelsen. Med et Six Sigma Master Black Belt arbejder du som in-house konsulent, mens implementeringen står på.