Fordele og kvaliteter ved Six Sigma Green Belt

Six Sigma er en strategi til forbedring af forretningens drift, som tager udspring i store virksomheder, som Motorola og General Electric. Optimeringen sker ved hjælp af forskellige kvantitative værktøjer til kvalitetskontrol.

En af de helt store fordele ved Six Sigma er, at man, med en målrettet indsats, kan sætte ind overfor uønsket varians i produktionen, ligesom man også kan optimere andre aspekter af virksomhedens drift i samme ombæring.

På trods af strategiens islæt kan Six Sigma anvendes i alle mulige forskellige brancher og i både små som store virksomheder. Et aspekt af Six Sigma-strategien er, at man, ved at skabe en særlig infrastruktur blandt medarbejderne, kan dele ansvaret præcist op.

Den præcise ansvarsfordeling opnås ved at tildele medarbejdere forskellige typer certificeringer, der belønnes med titler, som Black Belt og Green Belt.  Disse titler kender man også fra kampsportsuniverset. Der findes i alt fire forskellige grader indenfor Six Sigma-certificering, som hver især tilgodeser forskellige aspekter i implementeringen af Six Sigma.

Med en certificeret Six Sigma Green Belt uddannelse styrker du dine jobmuligheder. Gennem din uddannelse får du kompetencer til at indgå i implementeringen af Six Sigma strategien i forskellige typer virksomheder. Helt konkret betyder dit grønne bælte i Six Sigma, at du har evnerne til at forstå og indgå i Six Sigma optimering, samtidig med, at du varetager dine øvrige opgaver i virksomheden. Du kan på den måde anskue Six Sigma Green Belt som en uddannelse, der fungerer som et supplement til dit eksisterende arbejdsområde. 

Ud over Six Sigma Green Belt findes også Six Sigma Black Belt og Master Belt, hvor sidstnævnte er stærkt fokuseret på de ledelsesmæssige udfordringer, som Six Sigma medfører.